Fornyelse af læhegn på Nejst

Et 200 meter langt hegn af sitkagraner blev i 1950-erne plantet som læ for kolonihaverne Bakkehøj langs haveforeningens vestskel. I 1970-erne blev arealerne vest for hegnet udstykket til parcelhusgrunde (Nejstlunden m.fl.) med vænger og stisystemer, bl.a. en asfalteret sti langs læhegnets vestside.

 

De gamle graner var iblandet fyr, vildæble, mirabel, kaprifolie, rynket rose. Hegnet var ikke vedligeholdt og det var efterhånden præget af henlagt grenaffald, gamle havehegn og lignende i en bredde af 8-10 meter.

 

I 2018 aftalte Hjørring Kommune og Bakkehøj at forny hegnet.

Kommunen udfører projektet i samarbejde med kolonihaveforeningen. Læbælterne og plejen af dem er en del af haveforeningens lejemål. Aftalen er at kommunen fjerner det gamle hegn, får stødene rodfræset og planter et nyt 3-rækket læbælte. Dette betales af kolonihaverne og de skal også fremadrettet passe det.

 

Der er udarbejdet følgende planteliste for reetablering af læbælte, 3 rækker løvtræshegn i stedet for gammelt sitkahegn. Længde ca. 200 m. Plante- og rækkeafstand 1,5 m.

Art                                                             Antal
Rød-el,          Alnus glutinosa                   50
Vortebirk,      Betula pendula                  25
Vinter eg,      Querqus petraea               25
Alm. Røn,     Sorbus aucuparia               25
Alm. Hæg,    Prunus padus                     25
Naur,             Acer campestre                 25
Hvidtjørn,      Crataegus monogyna      25
Kvalkved,      Viburnum opulus              25
Syren,           Syringa vulgaris                  25
Skovæble,    Malus sylvestris                  25
Mirabel,         Prunus cerasifera             25
Sort surbær, Aronia melanocarpa         25
Dunet gedeblad, Lonicera xylosteum   25
Skovfyr,        Pinus sylvestris                   25
Lærk,            Larix kaempferi                  25
Ialt                                                            400 planter

Sidst i januar 2019 blev hegnet fældet.

Hegnet fældet. 29-01-2019

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De fældede graner lagt i bunke, som efter et halvt år hentes af varmeværket til flis.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juni måned 2019

Arealet blev ryddet og grovplaneret. Set fra nord 2.6.2019.

Tre rækker planter blev planter. Græs og flerårige urter mellem lygtepælene langs stien er ikke ryddet. Set fra nord 2.6.2019.

 

 

 

 

 

 

 

FBL beslutter sig for at følge udviklingen af læhegnet.

I den første vækstsæson foretages der ikke maskinel rensning mellem rækkerne og ikke manuel lugning mellem planterne. Græs og ukrudt breder sig ud i plantebedet.

Maj 2020

FBL beslutter sig for at følge udviklingen af læhegnet.

I den første vækstsæson foretages der ikke maskinel rensning mellem rækkerne og ikke manuel lugning mellem planterne. Græs og ukrudt breder sig ud i plantebedet.

Bedet bærer præg af manglende renholdelse.

Bedet bærer præg af manglende renholdelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Juli 2020

Det er kun ammetræerne af rødel, som har rimelig tilvækst.

Det er kun ammetræerne af rødel, som har rimelig tilvækst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Januar 2024

Efter 4 vækstsæsoner, har FBL besigtiget læhegnet. De planter, som ses tydeligst, nemlig rødel, fyr og eg.

Rødel (34 stk.) har haft en god tilvækst.

Fyr (17 stk.) og eg (19 stk.) klarer sig, men med ringe højdetilvækst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De øvrige arter klaret sig væsentligt dårligere

Sammenfattende må man konkludere, at det foreløbige resultat er utilfredsstillende. Et jævnt fordelt planteudfald på op til 10% i et læhegn er ikke usædvanligt, men her, hvor de arter, som klarer sig bedst, nemlig rødel, fyr og eg, har et udfald på omkring 30%, er resultatet efter 4 vækstsæsoner ikke acceptabelt. I den nordligste femtedel af bedets længde har kun få % af planterne overlevet.

En del af bedet mod nord set på tværs fra stien mod kolonigaverne. Januar 2024.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hist og her har der indfundet sig gyvel, brombær og bævreasp spontant fra frø og rodstumper i jorden. Jorden har desuden indeholdt mængder af frø og rødder fra græsser og flerårige urter bl.a. kvik og tidser, der formerer sig ved udløbere. Arealet er nu domineret af høje græsser og frø- og rodukrudt, som har givet en for hård konkurrence om det tilgængelige vand.

Hensigten med planteplanen har vel været at skabe en rekreativ beplantning med god variation som en lægivende og smuk adskillelse mellem villaer og kolonihaver til glæde for begge områder.

Det bliver næppe opfyldt!

Resultatet ses som et eksempel på, at en rekreativ beplantning i et beboelsesområde bør etableres i et dybdebehandlet og gennemarbejdet bed, der er renset bedst muligt for ukrudt forud for plantning, ikke et ekstensivt bed, som kendes fra skovbruget.

Når ukrudtstrykket fra start er stort i nyplantningen, er man nødt til at gøre en indsats for at holde bedet ukrudtsfrit de første 3-4 år, både maskinelt og manuelt. Det er en krævende opgave for en haveforening at overtage et ekstensivt bed, og resultatet bekræfter det desværre,

 

Retur