5: Bøgsted

Fredningssag

Betegnelse:

Bøgsted

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Bøgstedvej 170

Kommune:

Hjørring

Omfang:

Hovedbygningens nordre og vestre fløj (nordfløjen 1500, ombygget 1791), den stenpikkede gårdsplads og indkørsel, de omgivende borner forbundet med kæder samt den formodede karpedam.
Fredet 1918. Udvidet 2003.

RETUR

Bøgsted. Foto: 2011 FBB.

Beskrivelse:

Bøgsted ligger for enden af en lang tilkørselsvej, omgivet af skov og marker. I haven nord for hovedbygningen er der en sø.

Bøgsteds hovedbygning består af en hovedfløj i to etager og en vestlænge i en etage. Begge bygninger er opført i hvidkalket murværk, de står på en sokkel af hvidkalkede granitblokke og de har heltag af røde vingetegl. Vestlængens tag er helvalmet, mens hovedfløjen mod gården har et mansardtag med en gesims mellem de to tagflader. Hovedfløjens midtrisalit er prydet med doriske pilastre og gavlen har svungen afdækning. Hovedindgangen i midtrisalitten består af en tofløjet fyldingsdør indrammet af en overdådigt udsmykket sandstensportal. Hovedfløjen er udover midtrisalitten prydet med en trukken hovedgesims og et kordonbånd. Vinduerne er ældre, opsprossede korspost- eller torammede vinduer, der alle er gråmalede. Havesiden og tværlængens sider har ingen anden dekoration end en enkel trukken hovedgesims. Hovedbygningens rygning bærer tre skorstene: to på hovedfløjen og en på tværlængen.

I hovedfløjens stueetage er den ældre ruminddeling og de tidligere funktioner bevaret. Herunder vestibulen med ældre ølandsflisegulv, åbent køkkenildsted, hvidkalkede vægge og bemalede bræddelofter med fritliggende bjælker. I de sekundære rum er gulvene belagt med ældre klinker. Ligeledes er de ældre fyldingsdøre og ældre beslagværk samt indramninger bevaret. Fra stueetagen er der indgang til kælderen under vestlængen og her ses de ældre klinkegulve og lofter med fritliggende bjælker. Bygningens fundament af store marksten er ligeledes synligt. Den bagvedliggende paradetrappe udgør hovedfløjens hovedtrappe til alle bygningens etager. På første sal er den ældre grundplan bevaret med store stuer mod gården og mindre rum mod haven. Mod haven er tillige indrettet et køkken i nyere tid. I alle rum er de ældre overflader og det faste inventar bevaret: fyldingsdøre, gerichter, paneler, stuk, nicher med stukindramninger plankegulve samt kakkelovne. Fra denne etage er der indgang til første etage i vestlængen, hvis ældre plan er bevaret og udgøres af en række højloftede, rummelige stuer, hvor ældre overflader, døre og fast inventar ligeledes er bevaret. Her er der afdækket kalkmalerier fra før 1700 og der er tillige bevaret franske tapeter fra 1800-tallet. Loftet står uudnyttet og her er den ældre, svære tagkonstruktion bevaret. Der er fast undertag.

Den fredede belægning på gårdspladsen er anlagt som et næsten aksefast mønster med en kompasrose i midten og kvadrater samt trekantfelter udenom. Opkørslen afgrænses mod vest af en tidligere vestlænges udstrækning. Mellem portpiller og hovedbygning er en cirka. 115 meter lang indkørsel, der er befæstet med en stenpigning og kantet med granitborner forbundet med svære kæder. Fra indkørslen fører tre stenpiggede tværforbindelser ud til de nyere avlslænger, som er opført på tidligere avlslængers plads. Langs den østlige avlslænge er tillige bevaret et bredt stenpigget areal. Mod sydvest er bevaret en karpedam med stensatte sider, hvori der er etableret mindre trapper i syd- og nordsiden. Den fredede karpedam har kun fast bund i form af en hulning langs de stensatte sider. I midten af bassinet findes et mindre springvand, som ilter vandet for fiskene.

Bøgsted. Foto: ca. 1915 Historisk Arkiv Hjørring.

Bygningshistorie:

Bøgsted nævnes for første gang som hovedgård i 1521. De nuværende bygninger blev sandsynligvis opført i 1600-tallet. Selvom der ikke er foretaget en bygningsarkæologisk gennemgang af Bøgsted Hovedgård, fremkom der i forbindelse med de nuværende ejeres istandsættelse af bygningen bygningshistoriske spor, som tyder på, at hovedfløjen er udvidet mod syd og således fremstår den nordlige side af hovedfløjen som den ældste del af anlægget. Vestlængen blev tilføjet senere, den har tidligere været væsentligt længere og indeholdt en kirkesal. Det meste af denne længe blev nedrevet i 1953. Den tidligere østfløj har tilsyneladende aldrig haft samme omfang som vestlængen, men har gennem tiderne bestået af forskellige lavere bygninger.

Hovedbygningen har fået sit nuværende ydre ved en ombygning i 1790-91 af den daværende ejer ritmester Enevold Bolwig.

I 1950 blev bygningen istandsat ved arkitekt C. Wendelboe Jensen. I 1953 afkortedes vestlængen, så den i dag står som en kort sidefløj.

Den nuværende ejer gennemførte omkring 2000 en omfattende og grundig istandsættelse af Bøgsted Hovedgård, i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens forskrifter, med hjælp fra arkitekt m.a.a. Erik Einar Holms Tegnestue og udført af de af ham anviste håndværkere samt af Nationalmuseets konservatorer.

Den kvadratiske gårdsplads mønsterbelagte brolægning stammer formentlig tilbage fra hovedbygningens ombygning i slutningen af 1700-tallet.

Kilder:

Danske Slotte og herregårde, tredje bind; København 1943; p. 437-442
Jerk, Flemming: Herregårde i Danmark, Jylland, Gyldendal, København 1980,p.48-49
Sandstensportaler i Danmark, Fredningsstyrelsen, København 1995, p. 33-34

Bøgsted. Foto: ca. 1910 Historisk Arkiv Hjørring.

Miljømæssig værdi:

Den miljømæssige værdi ved Bøgsted knytter sig til beliggenheden for enden af den lange pigstensbelagte opkørsel, der munder ud i den imponerende gårdsplads med mønsterlagt pigstensbelægning. Hertil kommer at hovedbygningen er omgivet af åbne plæner, der uden afgrænsning går over i det omgivende landskab bestående af sø, skov og engområder.

Dammen på Bøgsted Hovedgård har en dekorativ placering ved indkørslen, hvilket understreges af dens rektangulære form og stensatte sider.

Kulturhistorisk værdi:

Den kulturhistoriske værdi ved Bøgsted knytter sig i det ydre til det forskelligartede udtryk på bygningens sider. Den fornemme gårdside, hvis regelmæssige og symmetriske opbygning omkring midtrisalitten samt det knækkede tag afspejler den ombygning som bygningen fik i slutningen af 1700-tallet. Mens bygningens øvrige sider underordner sig og bærer præg af omsætninger af vinduer og døre gennem tiden.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til ombygningen i 1790erne, hvilket særlig ses i paradetrappen og stuernes prægtige interiører med fyldingsdøre, kannelerede, roset- og guirlandeprydede dørindfatninger samt stukkerede ovnnicher, der alle afspejler gårdens storhedstid. Gennem hele hovedbygningen skaber de traditionelle materialer, patina, slidmærkerne på overfladerne samt sporene i murværket en gennemgående og autentisk kulturhistorisk stemning.

I omgivelserne knytte den kulturhistoriske værdi sig særligt til den fredede karpedam, der et velkendt træk ved de ældre herregårde. Karpedammene sikrede forsyning af friske fisk til gårdene.

Arkitektonisk værdi:

Den arkitektoniske værdi ved Bøgsted knytter sig i det ydre til hovedfløjens symmetriske opbygning omkring den udsmykkede midtrisalit, den jævne vinduestakt og mansardtaget, der elegant deles af en profileret gesims. Tilsammen danner disse elementer en herskabelig facade mod gården. I modsætning hertil står bygningens øvrige sider mod haven, hvor tekstur og ombygningsspor i murværket viser sig i de hvide murflader. Den varierede vinduestakt og soklen af marksten giver bygningerne et rustikt, let organisk og mere lukket borgagtigt præg, der passer til bygningens let forhøjede beliggenhed i landskabet. Hovedfløj og sidelænge sammenholdes til en helhed af de ubrudte tagflader af røde vingetegl.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den imponerende fireløbs paradetrappe samt til de repræsentative stuer i hovedfløj og sidelænge, hvor indretningen med tofløjede fyldingsdøre med guirlandeprydede og kannelerede gerichter, paneler, loftmalerier, stukkatur og brede gulvplanker skaber et atmosfæremættet og stærkt kulturhistorisk udtryk fra sent 1600 frem til 1700-tallets slutning. Hovedbygningens lange historie træder yderligere frem ved de bevarede kalkmalerier fra før 1700 samt de sjældne franske tapeter fra 1850.

Den arkitektoniske værdi knytter sig også til de sekundære rum i stue- og kælderetage igennem rummenes dimensionering efter deres oprindelige funktioner samt overfladerne, der både består af lokale og kun enkelt forarbejdede materialer, herunder skuret eller malet træværk, brændte klinker, utilhugne marksten og groft tilhugget tømmer. I hovedfløjens stueetage er ligeledes bevaret ældre en- og tofløjede fyldingsdøre med bemalinger og gammelt beslagværk, disse elementer gør, at også Bøgsteds sekundære rum har bevaret et unikt og meget autentisk udtryk.

Bærende fredningsværdier:

I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til bygningskroppenes indbyrdes placering og konstruktion i hvidkalket murværk med udbrudte, helvalmede tagflader af røde vingetegl og hovedfløjens mansardtag. Hertil kommer alle ældre detaljer, herunder vinduer og døre, hoveddørens sandstensindramning og facadernes murankre. Hertil kommer den pigstensbelagte opkørsel og gårdplads med aksefast kompasrosemønster samt karpedammen vest for opkørslen.

I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den bevarede ældre plan, paradetrappen og de varierede interiører med alle ældre detaljer, herunder gulve af planker, ølandssten og klinker, paneler, fyldingsdøre, gerichter, stukkatur, lofter med fritliggende bjælker samt stueetagens ældre køkkenildsted.

RETUR