21: Amtmandsboligen

Fredningssag

Betegnelse:

Amtmandsboligen, Hjørring

Aktuel status:

Aktiv

Beliggenhed:

Amtmandstoften 1

Kommune:

Hjørring

Omfang:

Amtmandsboligen (1910 af Hack Kampmann), kontorfløjen mod vest samt forpladsen med to træer, fem borner og forbindende kæder, de to portpiller med tilhørende murstykker ved den østlige domestikfløj samt haven, herunder lysthus og pergola.
Fredet 2010.

RETUR

Amtmandsboligen. Foto: 2015 FBL-Hjørring.

Bygningshistorie
Amtmandsboligen med de to sidefløje og domestikfløjen mod øst er opført i 1910. Kort efter tilføjet endnu en administrationsfløj mod vest. Den store have er formentlig anlagt i 1820’erne.

Amtmandsboligen fra 1910 er opført som erstatning af en anden amtmandsbolig, som blev nedrevet i forbindelse med gennemførelse af ny vej fra Østergade til banegården. Man valgte Hack Kampmann, der var den fornemste repræsentant for den nyklassicistiske skole omkring år 1900, som arkitekt for byggeriet. Ydermere blev bygningens betydning fremhævet ved at anlægge en lille plads foran. Senere er pladsen yderligere fremhævet ved opstilling af Tyrebrønden af Jan Buhl i 1943.

Ved de administrative ændringer i 2003 koncentreredes retsafdelingerne til rets- og politibygningen i Jernbanegade (1919-20 af arkitekt Sylvius Knutzen), mens foged- og skifteret og tinglysningen blev placeret i bygningen på Amtsmandstoften. Der var én retssal i Jernbanegade og to i amtmandsboligen.

Amtmandsboligen er den første bygning i området. Det fremgår af områdets senere opførte, prominente villaer, at det har været her, at det bedre borgerskab i Hjørring har stræbt efter at komme til at bo standsmæssigt.

Over for Amtmandsboligen ligger det tidligere Hjørring Kunstmuseum, Brinck-Seidelins Gade 10 (1926 af Jens Jacobsen), som er fredet i 1988. Denne bygning anvendes nu af Sparekassen Vendsyssel.

Amtmandsboligen. Foto: 1915 Historisk Arkiv Hjørring.

Beskrivelse
Bygningen er endnu en elegant repræsentant for Hack Kampmanns gedigne og velproportionerede bygninger fra hans tid som Kgl. Bygningsinspektør i det nordlige Jylland i perioden 1892 til 1920.

Amtmandsmandsboligen ser fra den foranliggende plads ud som et stramt symmetrisk trefløjet anlæg, hvor hovedbygningen er opført i to etager og sidebygningerne i én etage. Dog indeholder anlægget derudover to ikke symmetriske fløje i én etage mod henholdsvis øst og vest. Fløjen mod øst omfatter en domestikfløj og fløjen mod vest en kontorfløj. Alle dele er opført i røde sten med hvide vinduer, dørindfatninger og gesimser. Alle bygninger har helvalmet tag beklædt med røde vingetegl.

Hovedbygningens hovedindgang er flankeret af hvidmalede pilastre, under en halvcirkelformet overdækning med rigsvåbnet inden i og kronen over. Over den tofløjede dør og opsprossede glasparti er en inskription: Dominus mihi adjutor (Herren er min hjælper) og foran døren en svungen granittrappe med ”plint” mod facaden og forneden afsluttet med blomsterkummer. Endvidere er bygningens karakteriseret af de symmetrisk placerede hvidmalede refendfugede liséner, fire på hver af langsiderne og to på de korte sider.

Indvendigt
Hovedbygningen har været anvendt til beboelse med stuer forneden og soveværelser på 1. sal. Sidebygning med tilhørende fløj mod øst har været domestikbygninger. Kontoret i den vestlige sidefløj er hurtigt blevet suppleret med endnu en fløj til administration.

Den oprindelige ruminddeling er i meget vidt omfang bibeholdt. Ligesom de oprindelige døre og paneler. Derimod er flere af de oprindelige lofter blevet dækket af nedhængte lofter, som skjuler gesimser og rosetter. Endvidere er flere af gulvene dækket med linoleum eller filt.

Omgivelser
Den grusede forplads afgrænses af fem granitborner med kæder imellem. Her bag står to store lindetræer.

Indkørslen til domestikfløjen er markeret af to portpiller med tilhørende murstykker.

Hjørring Kommune har oplyst, at der i 1800-tallet var flere store haver i Hjørring, men med undtagelse af Amtmandshaven er de alle for længst forsvundet.

Amtmandshaven er, hvad der er tilbage af den oprindeligt meget store have, som amtsforvalter L.C. Brinck-Seidelin lod anlægge formodentlig i 1820’erne.

Mod Brinck-Seidelins Gade afgrænses haven med en hæk over en stensætning, som optager nivauforskellen mellem den højere liggende have og gaden. Her bag danner en række høje træer afgrænsning til plænen foran bygningen.

Havens klenodie er det lille lysthus øst for bygningen. Huset står i dag åbent med knuste vinduer og er indvendigt overmalet med graffiti.

Andre bemærkelsesværdige elementer i haven er en pergola, de med klinker befæstede stier og en trappe med granittrin.

Foran amtmandsboligen er et lille anlæg med græs og egetræer. I 1951 har Spar Nord Bank skænket den opstillede Tyrebrønd i bronze af Jan Buhl.

Vedligeholdelsestilstand

Bygningen er i en god stand.

Planbestemmelser
Ejendommen er ikke omfattet af nogen lokalplan eller byplanvedtægt.

Men bygningen er i kommuneplanen udpeget som bevaringsværdig og haven er af kommunen fremhævet i som et værdifuldt kulturmiljø.

Kommuneatlas og omgivelser
Der er ikke udarbejdet kommuneatlas for Hjørring Kommune, men Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur (FBL) i Hjørring-området har i 2003 udarbejdet en SAVE-registrering for bygninger i Brinck Seidelin Gade og Amtmandstoften. FBL anfører i den forbindelse, at de to gader udgør et unikt bymiljø, som det er værd at værne om, og foreslår, at der snarest tages initiativ til udarbejdelse af en bevarende lokalplan for området.

Litteraturhenvisninger

I vendelboernes ret. Hjørrings retsbygninger. Artikel s. 159-163 i Danmarks Tinghuse, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2006.

Begrundelse:
Kulturarvsstyrelsen finder, at Amtmandsboligen (1910 af Hack Kampmann) og den kort efter opførte kontorfløj mod vest samt forpladsen med to træer, fem borner og forbindende kæder, de to portpiller med tilhørende murstykker ved den vestlige domestikfløj samt haven, herunder lysthus og pergola har de arkitektoniske og kultur¬historiske værdier, der kan begrunde en fredning. Bygningen er et velbevaret eksempel på den status som amtsfunktionen havde i de udvalgte provinsbyer. Samtidig er anlægget et fremtrædende eksempel på de gedigne og velproportionerede bygninger som Hack Kampmann fik opført i sin tid som kgl. bygningsinspektør i det nordlige Jylland i perioden 1892 til 1920, og som sådan en fornem repræsentant for den nyklassicistiske skole omkring år 1900. Kulturarvsstyrelsen finder, at de bærende fredningsværdier især knytter sig til alle facader med tilhørende detaljer så som f.eks. den kobberoverdækkede udgang til haven og de særligt udformede rendejern til tagrenderne. Og indvendig de oprindelige trapper, døre, paneler, gesimser og rosetter. Derudover vægter Styrelsen, at man fremover opretholder bygningens indvendige rumstruktur, og at den oprindelige materialeholdning respekteres. I fortsættelse heraf skal Kulturarvsstyrelsen anbefale, at de nedhængte lofter fjernes og at linoleum, filt og andre nyere belægninger på gulvene fjernes, ligesom der på sigt skal etableres et understrøget tag uden undertag. Kulturarvsstyrelsen finder videre, at forplads og have indgår som en afgørende helhed med bygningerne. Dertil kommer, at haven er den eneste bevarede repræsentant for 1800-tallets store haver i Hjørring. Havens bærende fredningsværdier knytter sig især til den store plæne syd for hovedbygningen, det pittoreske lysthus og pergolaen. Videre vægter Kulturarvsstyrelsen, opretholdelse af hæk og stensætning mod Brinck-Seidelins Gade, den bagvedliggende trærække og trappen med granittrin opretholdes. Det samme gælder de med klinker befæstede stier i haven.

RETUR