De private jernbaner havde storhedstid i 1. halvdel af 1900-tallet. Tilbage i Vendsyssel er nu kun Skagensbanen og Hirtshalsbanen. Banerne fra Hjørring til Hørby og til Løkken-Åbybro samt banerne Frederikshavn – Sæby – Nørresundby og Vodskov – Østervrå er for længst historie. Tilbage i landskabet står nogle steder rester af jernbanedæmninger over dale og slugter. Spredte æbletræer langs med minder stadig om det æbleskrog, der blev smidt ud af vinduet på skoleudflugten en dag i 1938. Og så er der ikke mindst stationsbygningerne.
Man plejer ikke at være i tvivl, når man ser en tidligere stationsbygning. Selv med mange og ikke altid lige vellykkede tilføjelser og ombygninger kan man næsten altid genkende stationsbygningernes karakteristiske træk. Især bygningerne på strækningerne Hjørring – Hørby, Hjørring – Løkken – Åbybro og Hjørring – Hirtshals, som alle er projekteret af samme arkitekt. Bygningerne er alle opført i røde teglsten og med tilsvarende tag. Det er enkle og velproportionerede huse med kraftige gesimser og som en særlig specialitet: altid med hvidkalket hjørnekvadring.
Arkitekten bag stationsbygningerne hed Sylvius Knutzen, og han levede fra 1870 til 1939. Han var fynbo, født i Odense. Faderen var fuldmægtig J. S. P. Knutzen.
I 1899 fik han afgangseksamen fra kunstakademiets arkitektskole.
Hans virke kom fortrinsvis til at ligge i Københavnsområdet – og så i og omkring Hjørring.
Sylvius Knutzen levede netop i den tid, hvor mange privatbaner blev anlagt. Og han blev betroet projektering af stationsbygningerne på Hjørring – Hørbybanen (1913), Hjørring – Løkken – Åbybro (også 1913) og Hjørring – Hirtshals (1925).
Alle hans stationsbygninger har nogle let genkendelige træk. De er præget af en afslappet klarhed, som forener en enkel monumentalitet med store funktionelle kvaliteter. Stationsbygningerne er fine eksempler på »Bedre Byggeskik« samtidig med, at de er egnstypiske.
De fleste af privatbanerne er som nævnt for længst nedlagte, og stationsbygningerne er overgået til boligformål m.v. Nogle steder kan man glæde sig over, at man har istandsat og vedligeholdt bygningerne i overensstemmelse med den oprindelige udformning. Og nogle steder er også de oprindelige pakhuse intakte, f. eks. i Lønstrup og Hirtshals. Og der er da heldigvis stadig enkelte stationsbygninger, der ganske vist i dag ikke rummer funktionen, men dog stadig ligger i “naturlige” omgivelser langs banelegemet på Hirtshalsbanen. Der ligger således stadig velbevarede stationsbygninger i Vellingshøj, Vidstrup og Tornby.
I Hjørring by projekterede Sylvius Knutzen 3 væsentlige bygningsværker, hvor de 2 ved skæbnens ugunst er delvis nedbrændte. De sørgelige rester af den tidligere Hjørring Vestbanegård fra 1913 brændte i 1973 og henlå i 35 år med fladt tag og blev genanvendt til forskellige formål. I 2008 blev bygningen nedrevet for at give plads til en forretning i dagligvarekæden Lidl. Det er beklageligt, at man ikke fandt mulighed for at bevare den gamle bygning og genskabe dens oprindelige tagkonstruktion. Således har byen mistet et markant point de vue for enden af Vestbanegade.
Den anden – også delvis nedbrændte bygning – er Hjørring teater. Ved en brand i 1957 gik indgangspartiet og foyeren m.v. tabt, men man kan stadig glæde sig over den smukke teatersal, som blev reddet. Gamle fotografier viser indgangens smukke klassicistiske facade med en udsmykket frontgavl. Det var en indgang, som overbevisende signalerede teater, og som markerede sig fint i gadebilledet. Teatersalen var for sin tid (1907) noget af en teknisk bedrift ved at gulvet kunne ændres fra skrå til vandret stilling.
Sylvius Knutzens 3. bygning i Hjørring er retsbygning er i Jernbanegade, opført i 1920. Den er typisk for mange af hans arbejder. Enkle og roligt proportionerede røde mur- og tagflader, en kraftig markering af gesimsen og den karakteristiske hjørnekvadring. Midterpartiet er markeret med en stor klassisk frontgavl. Over indgangsdøren er der en fronton med buet overkant. Retsbygningen fremtræder smuk og velholdt og med den lille forhave og et solidt gitterværk bibeholdt.
SE FLERE SYLVIUS KNUTZEN BYGNINGER