– provstens søn fra Hjørring blev en af landets bedste arkitekter
Når dronning Margrethe holder juleferie på Marselisborg slot, er Hjørring – om end perifert – med i billedet. Slottet er nemlig i sin tid tegnet af provstens søn fra Hjørring, arkitekten Hack Kampmann, som nåede at blive en af landets allerbedste arkitekter, og som over en lang periode fik mulighed for at forestå bygningen af en lang række offentlige bygningsværker landet over.
Hack Kampmann levede fra 1856-1920. Han blev murersvend i 1874 og gik på arkitekturskole på kunstakademiet 1873-78. I 1883 studerede han på Ecole des Beaux-Arts i Paris. Han var således uddannelsesmæssigt godt klædt på til at løse de mange væsentlige opgaver, han gennem et rigt virke indenfor faget blev betroet.
Hans baggrund med en håndværksmæssig kunnen som murer kommer tydeligt frem i mange af hans bygninger, som røber stor indsigt i murerfagets muligheder.
Personligt er han beskrevet som »udrustet med en lykkelig karakter og med lykkelige evner«. Han mestrede akvarel og tegning med stor kunstnerisk dygtighed.
Allerede fra starten af sit virke viser han den sans for det festlige og naturlige, som langt hen ad vejen skulle blive karakteristisk for hans arbejde. De gennemdyrkede og gennemtegnede detaljer – tegnet med sikker hånd af mester selv – præger mange af hans værker, uden at han af den grund mistede sit faste greb om helheden. Disse detaljer, som han mestrede, var naturalistiske former, planter og dyr. Større arbejder af denne art findes i Hejrefrisen på Glyptoteket, i Ørnefrisen på Århus Theater og i Rosenlågen ved Marselisborg Slot. I bogen »Hack Kampmanns rejsebreve og skitser« findes gengivet fine eksempler på hans uovertrufne akvarelteknik.
Som arkitekt lagde han ud i Århus med Århus Toldkammer, Århus Theater, Statsbiblioteket og Villa Kampen, alle fra årene 1897-1902.
Han kom også til at tegne toldkammeret i Viborg, Aalborg, Skagen, Horsens, Frederikshavn og Hjørring. Toldkammerbygningen i Hjørring vest for posthuset er fra 1915. Bygningen er præget af skiftende tiders ombygninger, som Hack Kampmann næppe havde godkendt. Bygningen er nu indrettet til kontorformål (tegnestue mv.)
Anderledes intakt star den meget vellykkede amtmandsbolig for Hjørring Amt fra 1910. Bygningen er sikkert og fornemt proportioneret og har den forståelse for materialernes karakter, som er typisk for Hack Kampmann. Bygningens indretning vidner om den vægt, man dengang lagde på det repræsentative med en rummelig stueetage egnet til stort gæstebud. Hele 1. sal var indrettet med soverum. Mod øst en fløj til tjenestefolkene og mod vest en mindre fløj til amtsadministrationen. I 2010 blev amtmandsboligen med have fredet og siden købt af Realdania Byg, som på fineste vis har restaureret såvel huset som haven. I dag bruges bygningen til kommunale repræsentationsformål og offentlige kontorer.
Dronningensgade 31, Hjørrings tredje arbejde af Hack Kampmann, var oprindelig bygget til sparekasse i 1894. Bygningen er i sin oprindelige fremtræden meget vellykket, og man kunne ønske, at den atter kom til at fremstå uden den nyere tilbygning syd for.
Dronningensgade 32, der er Hjørrings fjerde arbejde af Hack Kampmann, er oprindelig bygget til Teknisk Skole. Forhuset er fra 1891.
Nok vidner mange af Hack Kampmanns bygninger om festlighed og naturlighed, men hans forkærlighed for antikken præger på afgørende måde adskillige af hans værker. Tydeligt kommer det frem i hans tilbygning til Glyptoteket i København, hvor festsalen har præg af et atrium med en tempelfront placeret centralt og dominerende.
Efter at Mårup kirke med sin amputerede bygningstorso i nogle år stod som en skygge af sig selv, blev den for nogle år siden taget ned på grund af klintens erosion. Måske kan vi takke Hack Kampmann for, at den trods alt stod så længe, som den gjorde, idet han som kgl. bygningsinspektør i sin tid gav afslag på at sælge kirkens blytag med følgende begrundelse – “den virker så smuk i landskabet og har stor kulturhistorisk værdi”.
SE FLERE HACK KAMPMANN BYGNINGER