Arkitekt Harald Magnus Lønborg-Jensen levede fra 1871 til 1948. Han mestrede mange stilarter, og hans mange byggearbejder blev gennemført med stor dygtighed.
Lønborg-Jensen var sjællænder; hans fødested var Rødemarkshus ved Tureby, hvor hans far var bygmester. Han blev uddannet som arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole, hvor han efter sin afgangseksamen i 1900 vandt både den lille og den store guldmedalje.
Lønborg-Jensen etablerede hurtigt egen tegnestue og fik gennem årene overdraget mange store byggearbejder, som for størstedelens vedkommende var kirkebyggeri.
Interessen for de historiske stilarter blomstrede op i 1800-tallets sidste årtier. Kopiering af tidligere stilarter var tidens løsen. Man lagde vægt på, at bygningerne præsenterede sig fint. Om indholdet så svarede til facaden, betød mindre.
Lønborg-Jensen beherskede suverænt de forskellige stilarter og havde samtidig en usædvanlig historisk indfølingsevne. I Hjørring findes tre meget vellykkede arbejder fra hans hånd. De to ligger lige overfor hinanden i Østergade, nemlig Nordjyske Bank (Handels- og Landbrugsbanken – senere Lokalbanken og Vendsyssel Bank) og Løveapoteket. Det tredje arbejde er Sct. Cathrine Kirkes hovedskib.
Nordjyske Banks bygning fra 1913 – 14 er et udtryk for det blomstrende erhvervslivs fremgang i Hjørring. Der var råd til at bygge stort og imponerende, og Lønborg-Jensen var rette mand til jobbet. Han tegnede en pragtbygning i nederlandsk renæssance, dekoreret med sandstensskulpturer på facaden og forsynet med kobberkugler på de aftrappede gavle i begge ender af bygningen. Bankens interiør er i dag moderniseret, men var i den oprindelige udformning udstyret med kanelerede søjler i dorisk stil.
Genboen, Løveapoteket er ligeledes en pryd for gaden. Ved indgangsdøren vogter et par granitløver de besøgende, og facaden er prydet med en fornem karnap, som giver udsigt op og ned ad Østergade. Bygningen er – ligesom bankbygningen – opført af teglsten i munkeformat.
Apoteker Niels Hedin, en kollega til bygherren, beskrev i 1914 det nyindrettede Løveapotek således: »Hjørring Løveapotek er et gotisk stenhus, der ejer noget af klostrets eller den gotiske katedrals tunge ynde, er lige tiltrækkende for beskueren ved sin middelalderlige patina, hvad enten han ser dets bygning henne fra torvet med systemer af blindingsprydede gavle, eller kan se facaden foran med dens spidsbuede vinduer, portallignende dør, kampestensløver og munkesten på munkesten helt op til blindingerne – Alt i alt, Løveapoteket er et billede på arkitektonisk skønhed og harmoni; dets fuldendelse gør lige så vel bygmesteren, Lønborg-Jensen, som bygherren, apoteker Hørlück, megen ære.«
Lønborg-Jensens hovedværk i Hjørring må dog alligevel siges at være udvidelsen af Sct. Cathrine Kirke. I begyndelsen af 1920’erne var den daværende kirke, en middelalderlig teglstenskirke, blevet for lille. Lønborg-Jensen blev overdraget opgaven med at udvide kirken. Han tegnede et nyt, stort skib mod nord, således at det gamle skib blev til korsarme, og kapellet mod syd blev til nyt kor. Det var på sin vis et dristigt projekt, som næppe var blevet godkendt på et senere tidspunkt. Men det er overbevisende gennemført, så man i dag næppe kan skelne mellem den oprindelige kirkebygning og den nyopførte i senmiddelalderlig byggestil.
Lønborg-Jensen udførte talrige andre byggeopgaver i det meste af landet, bl.a. Sct. Cathrine Kirke og Sortebrødreklostret i Ribe. Hans indsats i Ribe gjorde ham fortjent til i 1916 at blive domkirkearkitekt.
Blandt andre store og betydningsfulde opgaver, han var blevet betroet, kan nævnes Løgum Kloster og Kirke samt domkirken i Haderslev og Jens Bangs Stenhus i Aalborg.
Fælles for mange af Lønborg-Jensens arbejder er en meget fri holdning til de ældre bygningers historiske og bygningsarkæologiske værdier. Det modsvares imidlertid af en stor fornemmelse for de historiske stiltræk og en stor teknisk indsigt, der gjorde ham i stand til at fastholde helheder på en overbevisende måde.
SE FLERE AF lØNBORG-JENSENS BYGNINGER